Kompetencer & kurser

KIP Consult har forfinet kompetencer gennem en længere årrække indenfor et bredt område med henblik på at styrke medarbejdere og lederes såvel faglige som personlige udvikling. Med flere detaljer og stikord udfoldes i det følgende en række af disse kompetencer og kursusudbud.

Mange virksomheder ønsker at indlede samarbejdet og de efterfølgende udviklingsforløb med et afklarende Assessment Center. En række erhvervspsykologiske test vil ofte indgå i en grundig vurdering / assessment af leder- og medarbejder-kompetencer og udviklingspotentialer. Med et veloverstået ’AC’ er nuværende færdigheder og evner blotlagt og analyseret. Herefter kan udviklingstilgang, Medarbejderudvikling og / eller Udviklings-Gruppe for Ledere beskrives, begrundes og skræddersys.

I det videre samarbejde og forløb kan der typisk indgå forskellige typer af Coaching til støtte og styrkelse af den fortsatte udvikling. Executive Coaching, Karriere Coaching, Mellemleder Coaching og andre former for coaching både på individ- og gruppeniveau. Endelig kan der igangsættes andre Kurser og kursusmoduler på en dag som f.eks. Den vanskelige samtale – se også Andre Kursusmoduler på en dag.

Medarbejderudvikling

KIP Consult kan skræddersy længerevarende udviklingsforløb for medarbejdere, kommende ledere og nuværende ledere.

Organisationens behov og ideer danner grundlag for en drøftelse af de kompetencer som KIP Consult kan tilbyde, se også Udviklingsgruppe for ledere og Assessment Center.

Yderligere oplysninger: Kontakt os for en nærmere præsentation kipconsult@kipconsult.dk

Assessment

Vurdering af medarbejderkompetence

På basis af en række interview – der klart afdækker virksomhedens holdninger, værdier, mål og visioner – opbygger vi et Assessment Center, som meget præcist kan vurdere den enkelte medarbejders styrkesider og potentialer.

Assessment Center gennemføres internt i virksomheden eller som internat, typisk over 1-2-3 dage afhængig af antal deltagere og ønskede målinger. Medarbejderne gennemspiller en række virkelighedsnære situationer, som hænger sammen med virksomhedens formål med aktiviteten. Der kan for eksempel være tale om cases med ledelsesdilemma, personaleledelse, indbakke, formidling, mødeledelse, coaching og / eller andet.

Hvis virksomheden ønsker det, kan topledere trænes til at give feedback i øvelserne. Derved opnår man at kunne påvirke holdninger og resultater direkte, fx ved implementering af en ny strategi eller en ny politik.

Efterfølgende vil feedback kunne gøre det klart for ledelsen, gruppen og den enkelte, hvor der i særlig grad kan sættes ind i forhold til den ønskede sammenhæng mellem medarbejder kompetence og virksomhedens holdninger, værdier, mål og visioner.

Forløb med medarbejderudvikling på individ og gruppeplan kan herefter sættes i gang. Fx forløb: Kursusmodul på en dag, Lederens personlige gennemslagskraft, Udviklings Gruppe for Ledere, Coaching m.v.

Erhvervspsykologiske test

Psykologerklæringer
Undersøgelser og psykologisk rådgivning

KIP Consult kan gennemføre større eller mindre undersøgelser på individ-, gruppe- og organisationsplan.

Undersøgelser, som kan falde indenfor organisationspsykologi, klinisk psykologi, personlighedspsykologi, udviklingspsykologi, pædagogisk psykologi og / eller socialpsykologi.

Instrumenter, der tages i anvendelse spænder fra klassiske og nyere erhvervspsykologiske test, intelligenstest, personlighedstest, udviklingsbeskrivelser, interview, observation og / eller spørgeskema

Endvidere kan der være tale om forløbsundersøgelser og / eller evalueringer.

Undersøgelsen vil typisk blive fulgt op af en eller flere samtaler / psykologisk rådgivning vedrørende undersøgelsens resultater.

Coaching

Vi har lang tradition for at gennemføre en række forskellige coachingforløb, både på individ- og gruppeniveau.

Rekvirér specialbrochure

Yderligere oplysninger og specialbrochure: Kontakt KIP Consult kipconsult@kipconsult.dk

Udviklings Gruppe for Ledere

Vi starter løbende nye udviklings-, coach- og supervisionsgrupper for ledere ansat i det private og i det offentlige. Essentielle problemstillinger for ledere vil blive præsenteret, superviseret, diskuteret og perspektiveret. Vi kalder derfor kurset en intensiv arbejdsgruppe hvor du lærer gennem handling og refleksion i små og store grupper. Vi tager udgangspunkt i det pædagogiske, psykologiske princip om “Action-Reflection-Learning”.

Målet for kurset:
  • At deltagerne øger sin evne til at handle på basis af en forståelse af egne vanskelige ledelsessituationer.
  • At deltagerne kan anvende kollegers hypoteser og gode råd i løsningen af situationen og i egen personlig udvikling.

Kurset veksler mellem korte teorioplæg, øvelser i den store gruppe, øvelser i smågrupper og diskussion i plenum.

Vi har erfaring for at deltagerne bliver bedre til at intervenere i konflikt situationer og til at strukturere ledelsessituationer. Endvidere bliver deltagerne bedre til at give og modtage supervision og til at give og modtage feedback. Deltageren øger egne coaching færdigheder og øger endvidere sin opmærksomhed og evne til at forbedre arbejdsklimaet.

Gennem teori og praksis vil kurset sluttelig betyde at den enkelte deltager opnår:

  • Øget selvindsigt på personlige arbejdspunkter og stærke sider,
  • Større gennemslagskraft som leder – også i vanskelige situationer,
  • Kendskab til konkrete værktøjer til udvikling af sin personlige lederstil,
  • Viden om psykologiske processer der fremmer en gruppes trivsel og effektivitet,
  • Færdigheder i coaching, i at kunne give og modtage supervision
Praktiske oplysninger:
  • Start løbende
  • Enten som internat eller som eksternat ca. hver tredje uge
  • Maksimalt 16 ledere
  • Kursussted: Internat i hele landet. Eksternat: København, Århus, eller Aalborg
  • Prisen afhængig af deltagerantal og kursussted
  • Kursusledere: Psykologer fra KIP Consult
Generelt vedrørende tilmelding og framelding på kurser:

Ved tilmelding betales en første rate på tyve pct. af kursusafgiften.

Ved skriftlig framelding inden tre uger før start refunderes ¾ af beløbet.

Ved skriftlig framelding senere end tre uger før kursus ingen refusion.

Anden rate er forfalden til betaling to måneder før kursusstart.

Tilmelding via email eller brev med navn, institution / firma fremsendes senest to måneder før kursusstart. Deltagerne optages på holdet i den rækkefølge tilmeldingen indløber.

Ved framelding er man velkommen til at finde en anden, som kan overtage pladsen.

Yderligere oplysninger og tilmelding
Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger og tilmelde dig hos:
KIP Consult kipconsult@kipconsult.dk eller pr. telefon 98 10 10 94.

Kurser og kursusmoduler på en dag

Den vanskelige samtale

Målet er at kunne håndtere den vanskelige samtale på en professionel måde.

  • Øget evne til at adskille det private fra det faglige
  • At kunne gå fra bekymringsfasen til handlefasen
  • Øget opmærksomhed på kropssprog, ordvalg og stemmeføring
  • Præcisering af samtalens indhold og gensidige aftaler

Indhold på kursusdagen: Teoretisk og metodisk introduktion til, hvad den vanskelige samtale er og hvordan den kan gennemføres, introduktion i kommunikationsteorier m.v. Kurset veksler mellem oplæg, diskussion i plenum og øvelser i større og mindre grupper.

Andre Kursusmoduler på en dag:

  • Undervisningsteknik
  • Formidling og Præsentationsteknik
  • Kommunikation med baggrund i CU værktøjer
  • Jobsamtalen
  • Lederens Personlige gennemslagskraft
  • Medarbejder Udviklings Samtalen
  • Værdsættende samtaler
  • Lederen som coach
  • Den assertive leder
  • Stresshåndtering
Gælder for alle kursusmoduler på én dag

Start: Løbende

Tid: Modul på en dag, der kan udvides til flere – afhængig af ønsket indhold

Pris: Afhænger af sted og deltagerantal, (se også Leder- og talentudvikling)

Ledere og undervisere: Psykologer fra KIP Consult

Sted: Internt i virksomheden eller eksternt på et kursussted

Udvides kurset til flere dage så tilbydes der enten: Eksternat i virksomheden f.eks. fra kl. 9-16 eller som internat på kursussteder med undervisning fra f.eks. 9-16 eller 9-21.

Tilmelding: Kontakt KIP Consult kipconsult@kipconsult.dk

© Copyright - Psykolog Ole Michael Spaten - KIP Consult, Amager Strandvej, 2300 København S - Telefon: 98 10 10 94